Jeg sammenligner dig med et ungt slankt skud




Jeg lader mine fingre glide

gennem dit bløde bølgende hår

og beder om en lok til et smykke

jeg dirrer mens du klipper langsomt

 

De næste dage er jeg optaget af at

flette tynde elastiske strenge

af dine strå og sammenligner

dig med blødt duvende græs

 

Hårsmykket florlet spiralsnoet            kor

et armbånd afsluttet i en lille

rund knap af hår jeg fæstner det om

mit håndled i stille sitrende eufori

 

Du kryber ind i mig gennem hårarmbåndet

jeg ønsker mig at have dig boende der

spredt ud i mit blod i mine vener

i alle mine celler for altid

 

Jeg samler hår fra min børste

og fletter en ring til din slanke

finger efter badet samler jeg hår fra

risten og tørrer det nænsomt i et håndklæde

 

Jeg tænker på din smukke hals fletter et bånd

til den i fire rader i en flad krydsning

med knapper næste gang vi ses lægger

jeg båndet om din hals og lukker

 

Jeg vil svøbe dig i mit hår lader            kor

det vokse langt og blankt til formålet

beder dig gøre det samme så jeg kan blive

svøbt blødt og lydløst have dig udenpå min krop

 

Jeg fletter vores hår sammen om os til en kokon

vi opholder os der i døgn for at udvikle vores

fælles ordløse sprog hårsmykkerne sprænger

sig ud af blodbanerne vi transformerer

 

Et væld af tynde vævede vinger fæstner

på en smal streng af blodstørknet hår vi

må dø ved adskillelse efter hårsmykkernes magi

indtog os tryllede os til én fantastisk skabning

 

Jeg har afstandsforelsket mig i dig du er virkelig fordi jeg

kan huske den sjældne kombination af dit navn og dit sted

fra sidst vi sås jeg er uden kontekst og mit navn er

ikke sjældent så jeg er helt ny og uvirkelig

 

Jeg forsøger at finde en værdig form for sprog

der både kan skjule og antyde besættelsen af dig

mit sind skifter mellem raseri ro og euforisk mani

fordriver tiden med mit bejlerspand mens jeg afventer

 

Dømmer dig arrogant og fastlåst uden dømmekraft af vid      kor

og skønhed fordi du ikke mister besindelsen i mit

filtrerede nærvær tillader mig at dagdrømme om

din større krop og formodede lattermildhed

 

Jeg ser intet formål i at få hvem som helst

og forbander min fænomenale hukommelse der kun

fører til ydmygelser og selvudstillende utålmodighed

efter dit begær og endelige totale kontroltab til mig nu

 

På et mosleje ligger jeg hos dig dine hænder gror

omkring min krop som græs i din blidhed min hud

ømt rødmende af grådighed efter dine lemmer

din fylde opløser mig som langsom gift

 

Jeg vil ind i dig opløse dig indefra

inden jeg selv er væk og sender kraft til

lemmerne jeg borer tynde sonder i dine porer

overfører min lysende essens der flyder tykt ind

 

Jeg sammenligner dig hver dag med noget nyt du      kor

er massiv omfattende jeg kan klatre på dig

uden at gå skråt du føles varig på en

tryg måde du kan knuse min krop

 

Jeg forærer dig mine tanker beder                 kor

om at få dit mørke jordhav der er et

fremmed land det oversvømmer alle mine natlige

drømme i rus søger jeg land i intet andet hos dig nu

 

Min pande er blodig min stemme er væk du er væk du

bløder alene og asynkront tømmes vi for hinanden

i tykke røde dryp til en smuk glat størknet

genstand på gulvet i hvert vores rum

 

Mine skrig trækker et ujævnt mønster

af revner gennem bygningen i flere døgn

efter adskillelsen jeg bedøver min hjerne på et

hjørne der trænger skarpt ind i min kraniesprække

 

Jeg begraver resterne af dig inden i mig for jeg

kan ikke få det sidste ud der springer friske

skud fra min vidt åbne pande de gror ud

til et tykt blødt filtret krat

 

Når jeg ligger på elverengen vokser jeg ned i jorden

som et rodnet der finder veje til din virkelighed

jeg er en trevlet gæst der besætter din glatte

lette krop så du kan optage min tyngde

 

Bragt dig fra jorden presser mod mig                  kor

jeg kan kun ønske mig dig mere inderligt

mens vores kroppe deles i mange små enheder

samles til en flydende karakter rækkende uendeligt

 

Jeg ønsker at udsætte dig for min kærlighed i sammenhængende

døgn uden væske og føde med ben og arme slynget om din

glathed nu hvor jeg indtager dig du er elegant og

blød indeni så jeg drikker af dit indre og

 

Tilbyder dig at drikke af mig i en vedvarende            kor

strøm din dejlighed vil ingen ende tage men alligevel

findes du og binder alle mine virkelighedsfragmenter sammen

i et smukt spraglet tæppe fast solidt og let kan det rummes