Diagnose: VIRKELIG er en soloudstilling af Maya Peitersen, skabt til Danske Grafikeres Hus i Sølvgade. Udstillingen skildrer mødet mellem flere virkeligheder og bevæger sig i grænselandet mellem det generelt vedtagne – det virkelige og det udefinerbare, måske forestillede – det uvirkelige. Med udgangspunkt i samtidens flittige brug af diagnosticering og den stadig stigende tendens til at forstå sig selv, hinanden og den omgivende verden gennem diagnosticering, stiller Maya Peitersen med Diagnose: VIRKELIG spørgsmål ved vores virkelighedsopfattelse gennem en række grafiske værker, der udelukkende består af blindpræg, samt en performance, der visuelt relaterer sig til blindpræget som medie. Blindprægene monteres på væggene og på kropsstore folderammer midt i rummene, så de danner rum i rummene og giver en 1:1 følelse af kroppen i rummet. Performancen vil være indarbejdet i de fysiske værkers kontekst. Som et selvstndigt værk, der relaterer sig til udstillingen, har Maya Peitersen også lavet en video.
Spørgsmål som værkerne er blevet til over: