Synger duet med mig selv

Synger duet med mig selv
Maya Peitersen – soloudstilling på Antikmuseet

 

I foråret 2026 præsenterer Antikmuseet billedkunstner Maya Peitersens soloudstilling Synger duet med mig selv. Udstillingen tager afsæt i Ovids myte om Narcissus og Ekko – fortællingen om den uforløste kærlighed, hvor Narcissus fortabes i sit eget spejlbillede, og Ekko langsomt opløses til en gentagende stemme i landskabet. Begge går til grunde og bliver ét med naturen.

Med udgangspunkt i denne myte udfolder udstillingen en sanselig totalinstallation, der kredser om temaer som opløsning, gentagelse, spejling og ensomhed – i en dans mellem mennesker og natur. Som publikum bevæger man sig ind i et rum, hvor skulptur, performance og lyd flettes sammen. Fra loftet hænger en spejlskov af tyndt spejlpoleret aluminium, bukket i utallige facetter. Konstruktionen danner et psykedelisk rum i rummet – et visuelt ekko, hvor kroppen og omgivelserne spejles og fragmenteres. Spejlingen får et auditivt modstykke i et lydværk, af Felia Gram-Hanssen, baseret på ekkoet som fænomen. Gulvet aktiveres af en labyrint af dekonstruerede døre, der åbner for kig ned i flader af farvet voks. I skulptursamlingen står enkelte metalskulpturer, der binder an til installationerne i særudstillingsrummet.

Gennem udstillingsperiodens fire måneder levendegøres installationen af en række performances, hvor kunstneren interagerer med værkerne. Også publikums bevægelser og tilstedeværelse bliver en del af værkets performative lag og skaber skiftende oplevelser af rummet.

Udstillingen har fernisering søndag d.1. februar kl. 13-16, hvor der vil være performance. Derefter er den åben 2. februar – 31. maj 2026 i museets åbningstid søndag-torsdag kl. 12-16. Yderligere performances annonceres løbende.

Maya Peitersens kunstneriske praksis er forankret i et performativt og skulpturelt arbejde, hvor værkerne bevæger sig mellem det faste og det flygtige, det virkelige og det uvirkelige. Hun arbejder tværmedialt i forbundne kredsløb, hvor ét værk ofte eksisterer samtidigt som objekt, handling og narrativ struktur. Denne cirkulære metode muliggør værker, der fungerer som tærskler mellem kollektiv og individuel virkelighedsforståelse. I sine værker undersøger hun, hvordan virkelighedsbegreber konstrueres, forskydes og accepteres, gennem hverdag, drømme og spirituelle oplevelser, der bearbejdes gennem konkrete materialer og kropslige handlinger. Det håndgjorte er afgørende i hendes proces; uensartethed og materialemodstand fungerer som aktive medspillere og peger på menneskelig tilstedeværelse og skrøbelighed.